En topprofessionel og velafviklet Hjerterdametour kommer ikke af sig selv. Der skal entusiasme, kompetence og, ikke mindst – mange, mange hænder til.

Derfor er vi stolte af at kunne præsentere ikke mindre end 80 ildsjæle, for hvem det gælder hver og én, at cykling er en hjertesag.

På hver vores måde ønsker vi alle at bidrage til, at du får en uforglemmelig cykeloplevelse med hjem. Det gør vi ved at være tilknyttet forskellige grupper:

  • I udegruppen arbejder vi med Hjerterdametourens fem ruter, og de depoter du finder på din cykelvej
  • Hjemmegruppen arbejder med at skabe den optimale cykeloplevelse for dig i start- og målområdet
  • I gruppen for stande og goodiebags skaber vi kontakter til sponsorer og samarbejdspartnere, som ønsker at have en stand i start- og målområdet eller bidrager med sponsorgaver til den goodiebag, du får med hjem
  • Vores kommunikationsgruppe tager sig af markedsføring, pressekontakt, intern kommunikation til frivillige, hjemmesiden og Facebook
  • Skulle uheldet være ude, sørger kontorgruppen for, at der altid er en hjælpende hånd på din cykelvej i form af samaritter og handymænd

Og ikke mindst bestyrelsen, som hele året rundt arbejder for, at få Hjerterdametouren til blive en unik oplevelse for dig.

Se vores organisationsdiagram her, hvis du vil vide mere om, hvordan vi løser opgaven.

Vi har altid plads til flere frivillige cykelentusiaster

Brænder du for cykling? Kvinders helbred? Lokalområdet? Sundhed og forebyggelse? Motion? Foreningslivet?

Og har du lyst til at gøre en forskel i en af ovennævnte grupper? Der er altid plads til én til med cykelhjertet på rette sted.

Læs evt. om vores vision, mission og værdier

Bestyrelsen 2016. Fra højre: Per Trabjerg, Conny Wahl, Jan Kristiansen, Hanne Andersson, Lis Aagaard Anderen og Keld Jakobsen.