Løbsinfo
Her finder du alle praktiske
oplysninger om Hjerterdametouren
Danmarks hyggeligste cykelløb for kvinder & mænd
– uanset alder og niveau
Startsted
Idrætscenter Midtfyn, Søvej 34, 5750 Ringe
Dato
23. august 2025
Program
Kl. 09.30 – Opvarmning.
Kl. 09.45 – Velkomst.
Kl. 10.00 – De første sendes af sted på cyklerne. (50 km først).
Kl. 15.00 – Tidtagningen slutter.
Kl. 15.00 – Overrækkelse af donation til Hjerteforeningen.
Lodtrækning blandt deltagerne om fine præmier.
Tombola, bod med mad og drikke samt udstillere er klar kl. 9.45-15.00
Max antal ryttere på ruten
750 ryttere
Om du kommer for at køre stærkt, have en hyggelig dag med venner, veninder eller kollegaer, få en skøn tur ud i naturen eller støtte det gode formål er helt op til dig. Hjerterdametouren er for alle, uanset alder og niveau. Her cykler vi både på racer, citybikes, elcykler, damecykler, herrecykler og tandem, for der er god plads til alle!
Vores ruter ligger i naturskønne omgivelser omkring Ringe, henholdsvis 25 og 50 km ruter. Du kommer på tur i den smukke midtfynske natur og passerer både slotte, herregårde, blomstrende grøftekanter og duftende marker og skov på din vej. Ruterne er skiltede, og de vil forud for løbet også ligge tilgængeligt på vores hjemmeside.
Vi starter og slutter ved Idrætscenter Midtfyn, hvor alt er let tilgængeligt for en rigtig hyggelig dag i fællesskabets tegn!



Find oplysninger om
Tilmelding og pris
Prisen er 225 kr. pr. deltager. Heraf går 100 kr. ubeskåret til Hjerteforeningen, målrettet forskning i kvinders hjertekarsygdomme. Tilmeldingen er bindende. Dvs. at vi ikke refunderer dit deltagergebyr, men du er meget velkommen til at finde en afløser.
Med i prisen: løbsdeltagelse, depoter og lodtrækning. Der vil være lodtrækning om flotte præmier på deltagernummeret.
Tilmeldingen er åben helt frem til dagen før løbet.
Ruterne
Du kan læse mere om ruterner og hente ruterne på din telefon via QR koderne som du finder ved at klikke på knappen “Ruterne”
Udlevering af startnummer
og chip
Du får udleveret dit startnummer og din chip i vores infostand i Idrætscenter Midtfyn. Vi står klar i vores infostand til udlevering fredag d. 22/8 mellem kl. 16-18 og igen på løbsdagen d. 23/8 mellem kl. 8-10. Du skal have hentet dit startnummer og chip senest kl. 10:00 d. 23.8!
Husk at chippen skal placeres på din cykel, inden du kører over start, så din tid/distance kan registreres.
Husk dit deltagernummer for at få udleveret startnummer og chip.
Start/mål, tidtagning og resultater
Efter fælles velkomst starter vi tidtagningen fra Idrætscenter Midtfyn kl. 10:00.
Deltagere, der vil starte på 50 km ruten bliver sendt af sted først, i grupper af ca. 50. Derefter sender vi deltagerne, der vil starte på 25 km-ruten af sted, også i grupper af ca. 50.
Din tidtagning starter først, når du er kommet over startlinjen og foregår mellem kl. 10:00 – 15:00.
Tidtagningen bliver styret af Race Result. Når du passerer startmåtterne, registreres din cykel via den udleverede chip. Din kørte distance og tid vil blive registreret og kan ses online efter løbet via Race Result.
Depoter og underholdning
Vi sørger naturligvis for, at du kommer godt og sikkert igennem både før, under og efter dit løb, for uden mad og drikke duer helten ikke.
På ruterne vil der være depot med væske og andre lækkerier.
En del af oplevelsen er også underholdning, som du vil møde undervejs på dagen.
Alt sammen for at skabe den glade stemning, som vi alle er kommet for.
Mad og Drikke
Der vil være mulighed for at købe mad Idrætscenter Midtfyn – både før, under og efter løbet. I forbindelse med tilmeldingen, kan du forudbestille en lækker sandwich.
Har du dine egne ”heppere” med, er der masser af forsyninger (og også shopping-muligheder) i Ringe by, mens du er ude på ruten.
Toiletter, omklædning og bad
I Idrætscenter Midtfyn er der naturligvis toiletter. Der er også mulighed for både omklædning og bad.
Her er også svømmehal og sauna, hvis du/I har lyst til lidt forkælelse ovenpå cykelturen (Mod egenbetaling).
Værdier, Cykelparkering og Parkering
Vi sørger for værdiopbevaring, mens du cykler. Værdiopbevaringen kan du bruge til bl.a. tasker og tøj og vil være bemandet fra kl. 09:00 – 16:00.
Vi bliver naturligvis hængende og passer på dine ting, hvis du ikke er kommet hjem fra ruten til kl. 16:00.
Du kan parkere din cykel på udvalgte pladser tæt på start- og målområdet.
Cykelparkeringen kan du bruge både før, under og efter løbet – og frem til kl. 16:00. Parkering er gratis, dog på eget ansvar, da vi ikke har en vagt tilstede.
Der er mange parkeringsmuligheder i Ringe, også helt tæt på hvor løbet afholdes.
Overnatning
Har I lyst til at overnatte i Ringe, er der muligheder på campingpladsen ved Idrætscenter Midtfyn, samt diverse B&B og via Airbnb.
Det nemmeste er at Google de forskellige muligheder selv.
Forsikring
At deltage i Hjerterdametouren er på eget ansvar. Det betyder, at du bør tjekke dine egne forsikringer forud for løbet, så du ved, hvordan du er dækket, hvis nu … at uheldet skulle være ude på den ene eller den anden måde.
Det er naturligvis et krav for din deltagelse, at du kører med cykelhjelm.
Ordensregler
Vi passer selvfølgelig godt på hinanden undervejs i løbet, hvilket betyder, at selvom nogen kører stærkt, mens andre nyder duften af blomsterne fra grøftekanten, så er der god plads til alle!
- Alle bruger cykelhjelm
- Vi tager hensyn til hinanden, kører forsvarligt og passer på os selv i trafikken. De almindelige færdselsregler er gældende under løbet
- Deltagelse er for eget ansvar. Pas på dig selv. Lyt til din krop og husk at få væske, næring og pause nok undervejs
Servicetelefon
– hvis du får brug for hjælp
Den 23. august kan du hele dagen ringe til os, hvis du får brug for hjælp undervejs på ruten, f.eks. en alvorlig defekt, hvis du er faret vild eller hvis du er kommet til skade og skal hentes ude på ruten.
Løbs/servicetelefon – kommer snart
Aflysning
Vi kan godt cykle i regnvejr, men skulle uheldet være ude, og vi må aflyse løbet pga. omstændigheder med vejret, naturkatastrofer eller f.eks. Corona-lignende tilstande i landet, forbeholder vi os retten til alene at refundere 50% af billetprisen til at kunne dække vores administrative omkostninger ift. løbet.
Kontakt os
Mangler du noget information, eller har du spørgsmål?
Kontakt os via Messenger på Facebook eller send os en e-mail på info@hjerterdametouren.dk