Vilkår for deltagelse
For at deltage er der flere vilkår der skal opfyldes, men først og fremmest skal du være kvinde. Herudover er sikkerheden i højsædet, derfor kræver deltagelse, at du bærer cykelhjem samt at færdselsloven naturligvis overholdes. Du får ikke lov til at stille til start, hvis du ikke bærer cykelhjelm.
Vi bevæger os ud i den skønne natur og derfor skal du som altid tage hensyn til miljøet mht. affald. Hvis du vil gøre stop for at se på de skønne områder eller andet, bør du respektere privatlivets fred og lytte til din sunde fornuft.
Husk at bruge god cykelkultur, når du er ude på ruten.
Du deltager på eget ansvar og det er vigtigt at du lytter til din krop, hvis den har bruge for væske, næring eller en pause. Pas på dig selv og hinanden.
Triatlon-styr og “følgebil” er ikke tilladt. Hvorimod El-cykler er tilladt.
Vi gør opmærksom på, at tilmelding er bindende. Skulle uheldet ske, man ikke kan stille op alligevel, kan man ændre navn og distance til og med løbsdagen den 25. august 2018.
For at deltage på Juniorruten skal du være en pige i alderen 8 til og med 14 år. Du cykler på 25 km-ruten, det betyder, at du er ude i trafikken – og her gælder de samme regler, som for de voksne. Juniorruten får sin egen startgruppe og der vil være voksne med hele vejen. Der vil være mulighed for at ‘stå af’ ruten og blive kørt tilbage til Midtfyns Fritidscenter, med sin cykel, dog skal man kunne køre mindst 12,5 km..
Se flere informationer omkring løbsdagen her.
Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, billetter eller andet kan du kontakte os her.