
Vi har i år allieret os med ‘Bevæg dig for livet – RIDERS’, som er en gruppe, som du kan følges med.
Hvis du gerne vil cykle med i gruppen, så mød op i “Bevæg dig for livet – RIDERS”- zonen. Du kan deltage alene og alligevel være en del af et hyggeligt, uforpligtende og hjælpsomt fællesskab.
RIDERS kører, som grupper i to hold på 50 km ruten – et mellem 19 og 22km/t og et med et ca. tempo på 25km/t. (alt efter, hvor mange interesseret der er). På 100 km ruten vil der være en gruppe. (tempoet aftales alt efter, hvor mange interesseret der er)
Hvad er ”Bevæg dig for livet – RIDERS”?
RIDERS kører som en gruppe og sørger for, at alle kommer trygt og sikkert i mål. Under løbet vil RIDERS-ambassadørerne fungere som fartholdere, hjælpe med eventuelle defekter – som fx punktering – og sørge for højt humør.
Inden løbet finder du Bevæg dig for livet RIDERS i den opstillede RIDERS-zone, hvor du også efter løbet kan nyde den velfortjente forplejning.
Det er gratis at cykle sammen med RIDERS. Husk: Du skal selv sørge for at købe startnummer til løbet for at køre med.
Tilmeld dig gerne begivenheden på Facebook og mød op i RIDERS-zonen inden start – Facebook gruppen: ”Bevæg dig for livet – RIDERS”.
Vi glæder os til at se dig!